Profilværktøjer
Hvis bare chefen, konen eller kollegaerne ville ændre sig,
ville det hele være meget nemmere
Kender du nogen, der har den overbevisning? Måske har vi den alle sammen indimellem. Men overbevisningen er ikke altid sand. Sandheden er nærmere, at det er vores egne adfærdsmønstre, der påvirker andres adfærd.
Heldigvis er det muligt at ændre vores egen adfærd og dermed undgå at falde tilbage i de velkendte mønstre og dårlige vaner.
Men det kræver mod, fordi det ikke falder os naturligt at gøre det modsatte af det vi plejer. Derfor falder det os desværre heller ikke altid naturligt at gøre det, der er bedst for os. Den gode nyhed er, at de mønstre der hindrer os i at opnå lykke, kan give os netop følelsen af lykke og integritet gennem en højere selvindsigt.
En effektiv måde til hurtigt at genkende sit personlige mønster, kan være udarbejdelsen af en personlighedsprofil, der inddeler mennesker i forskellige typer, med hver deres fælles karakteristika, adfærd, vaner og motivationsfaktorer.
SoSimple har mange års erfaring med profilværktøjer, som kan være en vigtig og livsvarig investering, til opnåelse af større selvindsigt.
DISC er en lettilgængelig personlighedstest, for alle uanset baggrundsviden.
Enneagrammet er optimal til forståelse af teamsammenhænge og til opnåelse af en markant selvindsigt.
Big 5 kompetenceprofiler og 360 graders evaluering anvendes til ledergrupper, der mangler afklaring omkring deres talent – eller manglende udnyttelse af dette.