Stor øjenåbner for mig, ikke bare i forhold til coaching, men til alle aspekter af mit lederskab

Rikke er pivdygtig og kan se ting jeg ikke selv formår. Hun er ikke konfliktsky og det er en stor kvalitet.

Mine mellemledere føler sig styrkede og mere respekterede, og de har fået langt mere frihed i deres valg.

Rikke rykker grænser og hendes psykologiske baggrund giver lederudvikling en skarp dimension.

Rikke har en ekstrem evne til at være nærværende og samtidig tydelig i sin kommunikation.

Rikke er meget stærk verbal og overbevisende. Analytisk begavet og en indlevende personlighed.

SoSimple tager ikke de lette, popsmarte løsninger. Det er kvalitet fremfor kvantitet.

Rikke er en inspirerende og insisterende kommunikator og et charmerende input indenfor lederudvikling.

Før kunne jeg forundres over og opleve det som hæmmende, at andre tænker anderledes end jeg

Rikke har åbnet mange nye muligheder for mig både som person og leder.

Vores investering har forrentet sig langt bedre end vi på forhånd havde regnet med.

Artikel fra Downtown om Mindfulness Boost

Artikel fra Downtown om “Mindfulness Boost”

Lær mindfulness på Frederiksberg

Journalist: Severin Hygum

Vi giver folk muligheden for at lære, hvordan man kommer ud af hverdagens hamsterhjul og finder frem til de ting, der gør en til et gladere menneske. Det kan både indebære at blive bedre til at acceptere, den man er, og det kan være at tage de afgørende skridt, der skal til for at gøre én gladere,” forklarer indehaver Rikke Berg, da fotograf-Kim og jeg er forbi de fede lokaler hos La Oficina ved Skt. Jørgens Sø.

Allerede da jeg har besøgt SoSimples website og hører, at vi skal til fotoshoot og interview hos La Oficina, stiger mine forventninger. Jeg har hørt om de hippe kontorlokaler, men aldrig selv været der.

Da jeg træder ind i lokalet, bliver jeg mødt af tre veloplagte medarbejdere. Rikke, Rodrigo og Anna arbejder alle hos SoSimple, der har specialiseret sig i at undervise og coache alt fra topchefer til alle os andre dødelige i mindfulness og personlig udvikling.

De to workshop-afholdere Rodrigo og Rikke fortæller ivrigt om workshoppen og deres baggrunde. ”Det særlige ved den her workshop er, at vi er to undervisere med hver vores faglige baggrunde og erfaringer, som vi kan trække på,” starter Rikke, der blandt andet har en bachelor i psykologi og har 15 års erfaring med ledercoaching og talentudvikling.

”Vi starter med at forklare mindfulness ud fra teorien, så alle får en forståelse for, hvad meditation og autenticitet for eksempel går ud på,” forklarer Rodrigo om workshoppen, der blandt andet byder på vejrtræknings- og opmærksomhedsøvelser. Mindfulness består med andre ord af teori med et særligt tankesæt samt en række konkrete meditationsøvelser.

”Vi lægger stor vægt på de praktiske øvelser, hvor deltagerne virkelig får prøvet mindfulness-teknikkerne af på egen krop, så det kan anvendes i hverdagen,” lyder det fra Rodrigo, der er uddannet civilingeniør og certificeret mindfulness-instruktør.

Kim og jeg får til sidst lidt forfriskninger i form af boblevand og nødder – og workshoppen byder da også på andet end snak og øvelse, uddyber Rikke: ”Vi glæder os virkelig til at tage imod deltagerne, og det bliver også en aften med forkælelse for både krop og sjæl.”

Mine høje forventninger er indfriet, og jeg overvejer da også kraftigt selv at investere i en aften med mindfulness hos ildsjælene fra SoSimple.